Du har måske lagt mærke til tal på dine kontaktlinser før, men ved du hvorfor de er der, og hvad du kan bruge dem til?
Se om din kontaktlinse vender korrekt
Formålet med at der står 123 inde i dine kontaktlinser er, at du nemt kan se om de vender korrekt. Altså om de vender indad eller udad.
Hvis du kan se at der står 123 når du kigger på dine kontaktlinser, så ved du at de vender korrekt. Hvis 123 er spejlvendt, så vender dine kontaktlinser forkert, og du skal vende dem om.
Kan jeg se tallene når jeg har kontaktlinser på?
Bare rolig, du kan ikke se 123 når du bruger dine kontaktlinser. Markeringen er kun lavet for at du kan se om dine kontaktlinser vender korrekt. Det gør ingen forskel på dit syn i sidste ende. Udover selvfølgelig, at du kan være sikker på at dine kontaktlinser vender korrekt.
Står der 123 i alle kontaktlinser?
Det er kun Acuvue kontaktlinser som har 123 stående inden i. Så hvis du bruger kontaktlinser fra et andet mærke, vil der ikke stå 123 i dine kontaktlinser.
Det er desuden ikke alle Acuvue kontaktlinser som bruger 123 inside-outside markering, men langt de fleste gør.